Praktiske oplysninger

Praktiske oplysninger

Her vil vi forsøge at svare på nogle af de ting vi er blevet spurgt om vedr. Hankook 1600 Challenge

Du kan deltage fra 14 år
Kørerforeningen har fået DASU tilladelse til at man kan deltage i Hankook 1600 Challenge fra man er fyldt 14 år.

Fælles opstilling af telte
Vi har lavet en aftale med de danske baner om fælles opstilling af telte for klassen,
Har du ikke dit eget telt har køreforeningen lavet en aftale med Grønnemark om at vi kan leje telt hos ham, han stille teltet op og tager det ned igen, du skal bare komme med din bil og køre ind i det opstillede telt, nemmere kan det ikke være. Du skal selv ringe til Grønnemark på tlf. 2215 7822 og bestille telt hvis du ønsker det.

Pris for tilmelding til klassen
Prisen er kr. 1600,- som så samtidig dækker dit kontingent til kørerforeningen så du dermed automatisk er medlem her og har indflydelse på klassen og dens fremtid.   Beløbet indbetales på konto:  Spar Nord reg nr: 9347 konto nr: 2240199834, Husk at skrive dit navn i besked feltet, så vi se hvem der betaler.

Startnummer
Startnummer fordeles af Kørerforeningen Gr. N, Køre der har kørt i foregående sæson har ret til sit startnummer ind til 1 marts i den efterfølgende sæson. Nr. 1-2 og 3 i mesterskabet har ret til Nr. 1 – 2 og 3 i den efterfølgende sæson. Startnummeret er ikke sikret før at der er udfyldt en tilmelding og kontingentet er betalt

Klub medlemskab
Du skal være medlem af en motorklub for at kunne køre og det er op til dig selv at vælge hvilken klub du mener varetager dine interesser (se klubber her)
Kørerforeningen har i 2015 overtaget DARC som har været med i arbejdet om at få startet Hankook 1600 Challenge op, og her er du selvfølgelig meget velkommen til at melde dig ind, dette gør at vi har mulighed for at lave et helt særligt tilbud til deltager i Hankook 1600 Challenge om samlet tilmelding til DARC og Hankook 1600 Challenge for kun 2100,- (se her)

Læs mere om DARC Her

Licens

Du skal have en B-Licens for at kunne køre med i Hankook 1600 Challenge. Hvis du er under 18 år hedder den U-B.

PR om klassen
Vi forsøger løbende at informer om Hankook 1600 Challenge på bl.a. Motorsporten.dk, Når du har tilmeldt dig klassen modtager vi gerne lidt oplysninger på dig og din baggrund + et billede til præsentationen

Dæk
Vi bliver ofte spurgt om man skal køre på bestemte dæk eller det er frit.
Reglementet foreskriver at vi skal køre med dæk fra Hankook.
Grunden til at vælge en bestemt dækleverandør er for at forsøge at sætte et loft på udgifterne. Hvis det var 100% frit ville det selvfølgelig blive billigere for nogle for de kunne så køre på dæk man havde i forvejen eller brugte dæk man kunne købe billigt et eller andet sted.
Men hvis det er frit vil der også være kørere der har mange penge der får lavet deres egne dæk eller køber special racerdæk til 3000,- – 4000,- kr. pr. stk., og hvis man så vil være med i det samlede mesterskab må man jo så ud at investerer det samme som ham !! Dermed accelererer udgifterne voldsomt.
Vi SKAL derfor køre på Hankook slicks og må max. bruge 14 stk. på hele sæsonen. Dermed kan udgifterne holdes nede på et rimeligt niveau..
Priser på dæk 2023:

Slicks, Hankook Ventus F200: 190/570R15″ 1517,- + moms, 210/610R16” 1628,- + moms.

Regn, Hankook Ventus Z207: 190/580R15″ 1517,- + moms, 210/610R16” 1628,- + moms.

De dæk der må bruges i Hankook 1600 Challenge skal købes gennem: BM Sport, Thorsvej 6, 4100 Ringsted – Tlf. 53801093, Mail info@bmsport.dk .

Anmeldelsesgebyr
Anmeldelsesgebyret skal i 2024 betales til Kørerforeningen Gr. N  , læs mere Her