Top-Racing klar til at kæmpe med i toppen

Andreas Top Jensen, Top-Racing, er 17 år gammel og bor til dagligt i Toftlund sammen med sine forældre.

Teamet består udover Andreas, af lillebror Jeppe Top Jensen og deres far Rene Jensen.

Andreas startede med at køre gokart som 8 årig, hvor han først startede i Cadett Mini, inden at teamet i 2009 skiftede op til Cadett Junior klassen de næste par år.

Efter en sæson i KF3, faldt valget på Rotax Junior, hvor han i 2012 vandt Kart-Cup Syd.

2013 skulle blive den indtil videre sidste sæson i gokartsporten, hvor det lykkedes at køre en 3. plads hjem ved det Jysk-Fynske mesterskab i Vojens samt samlet 2’er i Kart-Cup Syd i Rotax Senior.

IMG_8052
Foto: CNPhoto.dk

I 2014 skulle der sker noget nyt. Teamet købte en Suzuki Swift Sport, hvor planen så var at deltage i Yokohama 1600 Challenge.

Banelicensen blev taget, hvorefter det stod på et par testdage inden at sæsonen startede.

Det blev til en helt forrygende debutweekend på FDM Jyllandsringen, med en 7. plads i det første heat.

De positive takter fortsatte gennem hele sæsonen, hvor næsten alle gennemførte heats resulterede i top-10 placeringer.

Sæsonens højdepunkter var Augustløbet på Ring Djursland, hvor det blev til en flot 3. plads på en regnvåd bane, hvilket dog blev overgået af en 2. plads en måned senere på Padborg Park. I DIF Danmarksmesterskabet blev det til en fin 8. plads, foran flere af de erfarende kørere.

Men også i Rookiemesterskabet, for nye asfaltbanesportskørere, blev det til topresultater. 9 podiepladser ud af 14 mulige, heriblandt 2 sejre. Gennem hele sæsonen blev der kæmpet hårdt i toppen af det mesterskab, hvor det lykkedes at snuppe 2. pladsen.

IMG_5933
Foto: CNPhoto.dk

Teamet er meget fortrøstningsfulde forud for 2015 sæsonen. Efter sæson 2014 fandt teamet nemlig en defekt på den bil, som Andreas havde kørt med det meste af sæsonen. Teamet havde bare ikke opdaget det – og den fejl har i teorien kostet tid ude på banen.

Målet for 2015 er at slutte DIF Danmarksmesterskabet i Top-5, og på vej til dette tage en masse podiepladser.

Andreas Top Jensen holder fast i samme startnummer 84, når han skal deltage i Yokohama 1600 Challenge 2015.

Kørerforeningen Gr. N
Yokohama 1600 Challenge

JJ Media

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.